fbpx

Lønadministration: 6 fordele ved at outsource din lønafdeling

Mens nogle virksomheder selv håndterer deres lønbehandling, overlader andre opgaven til et eksternt lønbureau. I dette blogindlæg ser vi nærmere på 6 fordele ved at outsource dine lønopgaver.
9 maj, 2023

Lønadministration er en uundgåelig opgave i enhver virksomhed. Mens nogle virksomheder selv håndterer deres lønbehandling, overlader andre opgaven til et eksternt lønbureau.

Hører du til den første kategori, skal du læse dette blogindlæg, hvor du får seks fordele ved at outsource din lønafdeling, som du potentielt går glip af ved at håndtere dine egne lønopgaver.

Når du outsourcer din lønadministration, kan du se frem til følgende:

  1. Du får korrekt lønbehandling til tiden
  2. Du er sikret lønadministration efter alle bogens regler
  3. Du har flere ressourcer til din kerneforretning
  4. Du bliver uafhængig af dine lønmedarbejdere
  5. Du har ingen bekymringer om vedligehold af lønsystemer
  6. Du får en fleksibel løsning, der kan op- og nedskaleres

Hvordan disse seks fordele kommer dig tilgode, forklarer vi herunder.

1 – Korrekt lønbehandling til tiden

Lønbehandling er en vigtig opgave, der kræver faglig viden og punktlighed. Sker der eksempelvis fejl eller forsinkelser i dine udbetalinger, kan det have store konsekvenser for dine medarbejdere og ikke mindst din virksomhed. 

Når du outsourcer din lønbehandling, overlader du dine lønopgaver til et eksternt lønbureau, der er specialiseret i lønbehandling. Med andre ord er en ekstern lønbogholder din garanti for korrekt løn til tiden. 

Og selvom du siger farvel til selve administrationen, har du stadig den fulde kontrol over den løn, der bliver udbetalt. Du undgår blot at stå med den praktiske del af opgaven.

2 – Lønadministration efter alle bogens regler

Som virksomhed er der regler, retningslinjer og overenskomster, du skal overholde, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det dækker regler lige fra sygdom og barselsordninger til ferie og pension. 

Det er altså vigtigt, at lønbehandling laves efter alle bogens regler. Med et eksternt lønbureau – der er specialister i netop lønområdet – kan du være sikker på, at din lønkonsulent altid er opdateret på den nyeste lovgivning.

3 – Flere ressourcer til din kerneforretning 

Lønbehandling kan være en tidskrævende opgave. Hvis du ikke har en dedikeret medarbejder på tjansen, stjæler lønadministrationen især fokus fra vigtigere ting. 

Når du outsourcer din lønfunktion, frigiver du ressourcer til din kerneforretning. Du får oven i købet adgang til kompetencerne fra en lang række fagspecialister inden for lønområdet, så du ved, at der altid er nogen, der kan svare på dine spørgsmål. 

Samtidig har du mulighed for at spare penge. I modsætning til din interne lønbogholder betaler du ved en ekstern lønkonsulent ikke for overspringshandlinger, ad hoc-opgaver og kompetenceudvikling.

4 – Du bliver uafhængig af din lønmedarbejder 

I mindre og mellemstore virksomheder består lønafdelingen ofte kun af én medarbejdere. Er det tilfældet hos dig, kan du stå i en udsat position, når ferier, orlov eller sygemeldinger melder sig. 

Med et eksternt lønbureau har du et helt hold af lønkonsulenter i ryggen. Det betyder, at du altid er garanteret, at nogle tager sig af din lønbehandling uanset situationen i din virksomhed.

5 – Ingen vedligehold eller opdatering af lønsystemer

Det kan være dyrt og koste fejl, hvis dit lønsystem ikke fungerer, som det skal. Men outsourcer du din lønafdeling, er det ikke din hovedpine at optimere, vedligeholde eller sikre supporten af dit lønsystem

Du er i stedet lovet et lønsystem, der kører med de nyeste opdateringer og altid lever op til gældende data- og GDPR-krav.

6 – En fleksibel løsning, der kan skaleres i takt med din forretning 

Et lønbureau kan varetage dele eller hele din lønadministration. Du kan også tilpasse din aftale i takt med, at du får nye behov.

Har du eksempelvis brug for et overblik over timetal eller lønsummer for en specifik periode, kan din eksterne lønkonsulent hjælpe dig med lønrapportering.

Og udvider din virksomhed med en ny afdeling på 20 medarbejdere, skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt lønafdelingen kan følge med.

Hvad koster det at outsource lønadministration?

Det er svært at sætte et konkret beløb på, hvad det koster at arbejde sammen med et eksternt lønbureau. Det afhænger i høj grad af, hvor mange og hvilke opgaver, I skal have løst.

Du bør dog huske på, at du med en intern lønafdeling har udgifter til:

  • Løn til medarbejdere i din interne lønafdeling
  • Optimering og udvikling af lønprocesser 
  • Indkøb og vedligehold af software og supportaftaler 

Du bør derfor afveje, om dine interne udgifter giver dig den samme sikkerhed, punktlighed og faglighed, som et eksternt lønbureau kan. 

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl, om du skal outsource din lønbehandling, eller har du spørgsmål til lønadministration generelt, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: (+45) 93 970 970 eller E-mail: info@dinlonpartner.dk

Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…