Reglerne har også været aktuelle under den gamle ferielov – men er, som så mange andre regler ved ferie, blevet tilpasset den nye ferielov. Mange tænker ikke over det, men der kan være forhold hvor jeres medarbejdere kan have ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge før eller under deres ferie.
Her er det vigtigt at understrege, at der skelnes mellem sygdom før og under ferieafholdelsen – det specificerer vi nedenfor.
Sygdom under ferieafholdelse
Hvis jeres medarbejdere bliver syge, mens de er på ferie, så kan de få ret til erstatningsferie, hvis nedenstående kriterier er opfyldt:
- Karensperiode på 5 dage – dvs. medarbejder har først krav på erstatningsferie efter 5 sygedage. Hvis medarbejderen ikke har været ansat hele ferieoptjeningsperioden, vil denne karensperiode skulle beregnes pro-rata.
- Medarbejderen skal oplyse arbejdsgiver om sygdom på første sygedag.
- Medarbejderen skal skaffe lægeerklæring og afholder selv udgifter til denne.
Eksempel 1 – Medarbejder ikke ansat hele ferieåret:
Hvis en medarbejder bliver ansat 1. januar og bliver syg i 5 dage i sin sommerferie, så antager man at medarbejderen vil kunne nå at optjene ferie i 8 måneder (1/1 til 31/8), hvilket svarer til 16,64 feriedage. (8 måneder x 2,08 dage) Medarbejderen ville derfor skulle holde 3 karensdage før retten til erstatningsferie indtræder (16,64/5=3,33).
Eksempel 2 – Medarbejder fratræder før ferieåret slutter:
Hvis en medarbejder er ansat ved ferieårets start den 1. september og har 5 sygedage under en ferie i december. Her er det en formodning at medarbejderen kan nå at optjene 25 feriedag i ferieåret, hvorfor der er 5 karensdage. Dog fratræder medarbejderen nu d. 31. januar.
Ved fratrædelse har medarbejderen optjent 10,4 feriedage (5 x 2,08). På grund af den forkortede ansættelse, skal de feriedage, som medarbejderen ikke kan få erstattet, opgøres i forhold til ansættelsens længde.
Det svarer til 2,1 feriedage (10,4 dage / 5).
Der skal derfor fratrækkes 2,1 feriedage og ikke de 5 feriedage i karensperioden, der blev anvendt under sygdom i december. Medarbejderen har derfor ret til at få erstatningsferie for 2,9 feriedage (5 – 2,1).
Vi har lavet et Excel-værktøj til beregning af karensdage – se nederst i indlægget.
Sygdom før ferieafholdelsen starter
Skulle det ske, at en medarbejder er syg op til ferien starter, så gælder der ikke de samme regler i forhold til karensdage – der er nemlig ingen dage.
Medarbejderens ferie starter den dag hvor denne normalt skulle være mødt på arbejde.
Dvs. hvis medarbejderen går hjem på weekend fredag, så starter ferien først om mandagen – antaget at medarbejderen arbejder mandag – fredag.
Hvis medarbejderen bliver syg lørdag, hvor ferien starter den kommende mandag, så skal medarbejderen melde sig syg senest mandag morgen – eller jf. virksomhedens regler om indmelding af sygdom. Det er medarbejderens pligt at kunne dokumentere, at der er forsøgt at melde sig syg, i så fald at virksomheden har lukket.
Raskmelding
Medarbejderen skal huske at melde sig rask, hvorefter ferieperioden afholdes efter planen den oprindelige aftale. Medarbejderen har ikke ret til afholde sin erstatningsferie i forlængelse af den planlagte ferie. Medarbejderen har dog krav på at afholde evt. erstatningsferie i ferieafholdelsesperioden som går fra 1. september – 31. december året efter.
Ovenstående regelsæt er ikke at sammenligne med lovlig feriehindring i ferieoverførselsøjemed. Hvis du ønsker læse mere om dette, har vi tidligere skrevet et blogindlæg herom – læs mere her
Kilde: Bekendtgørelse af lov om ferie §12 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/230
